Opstart

At starte i børnehave.

At starte i børnehave kan være en stor omvæltning for både barn og forældre.

At komme fra små tætte rammer dagpleje/vuggestue til et stort hus med mange børn og voksne kan være svært at overskue.

Derfor lægger vi her i Sønderled stor vægt på, at I får en så god start som muligt.

Når dit barn starter i børnehaven, har vi erfaret, at det er godt for barnet med nogle korte dage og gerne sammen med mor eller far.

Vi vil altid have tid til at vinke sammen med dit barn, da vi mener, det er vigtigt at få sagt ordentligt farvel så alle får en god dag.

Hvis du har brug for det, er du altid velkommen til at ringe og høre hvordan dit barn har det.

Vi har ingen bestemte regler for, hvornår et barn skal være renligt, af med sutten eller stoppe med at sove til middag.

Det er alt sammen ting, vi snakker med jer forældre om, da vi mener, det er vigtigt at lytte til jer som familie og jeres evt. behov og ønsker.

Det pædagogiske grundlag for Børnehaven Sønderled vil I kunne finde på vores hjemmeside. Dette opfordrer vi jer til at læse.